Fibernettet er jo allerede gravet ned i Søndertoften; så nu mangler det blot at blive installeret hos de ejere, der ønsker det. Hele processen er desværre blevet forsinket p.g.a. Coronakrisen.

Alle ejere, der har tilkendegivet, at de ønsker fibernet i huset vil modtage besked direkte fra TDC-fiber, hvornår det vil blive installeret. Øvrige ejere vil modtage et tilbud direkte fra TDC-fiber om at ”springe med på vognen” og altså få fibernet installeret.

Der vil samtidig blive givet alle en mulighed for at vælge internetudbyder. Fiberen er jo ”kun” en informations-motorvej. ”Bilerne”, der skal køre på vejen, skal som tidligere leveres af en internetudbyder. Man kan frit vælge udbyder ligesom selve installeringen af fibernettet i de enkelte huse er uden omkostninger for den enkelte beboer.

Det er IKKE bestyrelsen, der er involveret i det videre forløb.

Total Page Visits: 28 - Today Page Visits: 1